Bibelen på Hverdagsdansk er valgt som standard, fordi den er let at læse og forstå. Når du trykker på de blodrøde links med store, tynde bogstaver, kommer du direkte til det kapitel i Bibelen, hvor verset står. På den måde kan du også læse verset i sin sammenhæng, for det er vigtigt.
Er du god til engelsk, findes der mange gratis online bibelværktøjer. Jeg har lavet et skema, hvor du kan konvertere bibelhenvisninger mellem engelsk og dansk.
Det er i øvrigt vigtigt, at du selv tjekker, om det jeg skriver på hjemmesiden, stemmer overens med Bibelen. Hvis Bibelen siger noget andet end mig, så er det selvfølgelig Bibelen, der har ret – som i Apostlenes Gerninger 17:11: “De lyttede opmærksomt til budskabet, og dag efter dag studerede de Skrifterne for at se, om det var sandt, hvad de fik fortalt”.